VIDEO Mini-ponyerne Tulle og Mille skaber glæde på Strandby Plejecenter

De sidste par år er antallet af besøgsdyr steget på landets plejecentre, og i takt med at populariteten er steget, har nye dyr fundet vej til plejecentrenes beboere.

61-årig kvinde varetægtsfængslet efter vanvidskørsel

Kvinde er varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling, efter at hun forsøgte at påkøre andre bilister.

Linda rammes af 225-timersreglen: Jeg starter hver måned med minus

42-årige Linda Dufour får fra i dag nedsat sin kontanthjælp med 1000 kroner om måneden på grund af 225-timersreglen.

TIMELAPSE Mexicansk vulkan går i spektakulært udbrud på 60 sekunder

To landsbyer er blevet evakueret i Mexico, efter at vulkanen Colima er gået i udbrud.

Dommer fængsler seks personer i sag om narkohandel

I et grundlovsforhør i Retten i Svendborg er tre mænd og tre kvinder lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for narkohandel.

De seks blev anholdt, da politiet fredag slog til mod fem adresser i Odense og i Aarup på Vestfyn. Her fandt politiet blandt andet 2,5 kilo amfetamin og kokain samt nogle skydevåben.

– Derudover mener vi at kunne dokumentere handel med yderligere 1,5 kilo af stofferne, så den samlede mængde kommer op på fire kilo, siger anklager Jacob Thaarup.

Politiet slog til hjemme hos de seks efter længere tids efterforskning. De sigtede har efter politiets opfattelse haft forskellige roller, og de er ikke alle seks mistænkt for at have håndteret fire kilo narkotika.

Vicepolitiinspektør Jens Langdal, Fyns Politi, siger, at politiet er overbevist om, at den store mængde narkotika, der blev fundet hos de sigtede, var beregnet til videresalg.

Der er hverken oplysninger om, hvad der har bragt politiet på sporet af narkohandlerne, eller om hvem de anholdte er.

– Jeg kan desværre ikke gå i mange detaljer om sagen, da efterforskningen ikke er afsluttet endnu, men jeg kan sige, at sagen ikke umiddelbart har nogen direkte relation til bandemiljøet, siger Jens Langdal.

Af hensyn til efterforskningen holder politiet kortene tæt til kroppen, og lørdagens grundlovsforhør blev da også holdt for lukkede døre.

En enkelt af de seks, der er mellem 29 og 60 år gamle, valgte at kære afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Spørg om penge: Udlån til svigerinde – skat ved eftergivelse af gælden

[unable to retrieve full-text content]

S vil have Løkke i samråd om Hjorts regnestykker

Socialdemokratiet vil have statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd om Finansministeriets beregninger af Socialdemokratiets oplæg til forhandlinger om dansk økonomi frem til 2025.

Beregningerne, som første gang blev offentliggjort i Politiken i denne uge, viste ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at Socialdemokratiets plan manglede syv milliarder kroner frem til 2020.

Men ministeren valgte at lægge en række forudsætninger ind i beregningerne, som Socialdemokratiet kalder manipulerende.

Det har ført til noget nær en krig mellem finansministeren og det store oppositionsparti. Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) har allerede kaldt Hjort i samråd.

Men statsministeren skal også i ilden, lyder det nu.

– Statsministeren har en tilsynsforpligtelse i forhold til de andre ministerier, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

– Det kan potentielt være et misbrug af embedsværket, og det er en meget alvorlig sag.

Statsministre kaldes ofte i samråd, men det hører til sjældenhederne, at de møder op.

Tennis-boss vil have færre men bedre WTA-turneringer

Den internationale kalender for de bedste kvindelige tennisspillere i verden står muligvis over for større forandringer.

Antallet af turneringer skal være færre for ikke at overbelaste spillerne. Til gengæld skal turneringerne deles op i A- og B-turneringer, så man i højere grad er sikker på, at de bedste spillere stiller til start i de samme turneringer.

Det siger Steve Simon, der er administrerende direktør for WTA-touren.

– Der er mange afbud sidst på sæsonen, og det skal vi have kigget seriøst på. Afbud er ikke gode nyheder for nogen, hverken for arrangørerne, fansene eller tv-selskaberne.

– Vi bliver nødt til at arbejde med kalenderen, for det er ikke sundt for spillerne, siger Steve Simon.

Derfor skal turneringerne rangeres efter spillernes placering på verdensranglisten.

– Der skal være en klar definition for, hvornår noget er et premium produkt, og hvordan man kommer med der.

– Jeg vil gerne have, at det ender op med, at det er delt op i divisioner, så man ved, hvor de bedste spillere, der er til rådighed, spiller den uge, siger WTA-bossen.

Efter US Open, der slutter i begyndelsen af september, rykker spillerne til et tætpakket program med flere turneringer i Asien. Turneringerne rammes ofte af mange skades- og træthedsafbud.

De seneste to sæsoner er superstjernen Serena Williams blandt dem, der har måttet melde afbud.

Steve Simon åbner også op for, at man skal ændre pointsystemet, så kampene bliver kortere, men mere tv-venlige.

For eksempel er det en mulighed at erstatte tredje sæt med en “super tiebreak” samt at lade et parti blive afgjort ved næste bold ved stillingen 40-40 frem for at lade partiet blive afgjort ved “deuce”.

– Jeg tror, at vi bliver nødt til at justere formatet, så de varer mellem 60 og 90 minutter og ikke tre timer. Vores kommende publikum er ikke interesseret i at se tre timer af noget som helst, siger Steve Simon.

Eksperter efterlyser svar i Tibet-sag: »Vi har i en demokratisk retsstat tilsyneladende indrettet os, som et diktatur har ønsket«

Hvem stod bag beslutningen om, at demonstranter for et frit Tibet skulle skjules for den kinesiske præsident, Hu Jintao, da han besøgte Danmark i 2012?

Svaret på det spørgsmål er hverken rykket nærmere eller længere væk, efter at tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF) over for Politiken har slået fast, at han ikke kendte noget til ordren

– Det gør behovet for at komme til bunds i sagerne endnu mere markant. Også i forhold til, hvad Statsministeriet har vidst, siger Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

– Sagen er principiel, fordi vi i en demokratisk retsstat, tilsyneladende har indrettet os som et diktatur har ønsket.

Ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er det indtil videre umuligt at sige, om beslutningen er truffet på minister- eller embedsmandsniveau.

Begge dele virker meget usandsynligt, mener han.

– Det vil være helt i strid med dansk tradition. Det kan godt være, at der er en melding om, at kineserne helst vil være fri for demonstranter. Men det er ikke det samme som en ordre, siger Bønsing.

– Der kan være mange forklaringer, men en af dem kan sagtens være, at der er givet et budskab videre fra den kinesiske regering, der så er blevet fortolket længere nede i systemet, siger Bønsing.

Jacob Mchangama finder det mest sandsynligt, at der er truffet en beslutning højt oppe i systemet.

– Der foreligger en operationsbefaling og menige betjente har fortalt, at det var en ordre, de måtte bede om at få gentaget. Plus at vi ser det ved et besøg året efter, siger han.

I 2013 fjernede politiet en gruppe personer med t-shirts fra bevægelsen Falun Gong, inden en kinesisk delegation ankom til Amalienborg Slotsplads.

Tibet-sagen har vokset sig så stor, at justitsminister Søren Pind (V) har nedsat en kommission, der skal undersøge den. Kommissionen starter sine afhøringer i november.

Blandt de indkaldte er de tidligere justitsministre Morten Bødskov (S), Karen Hækkerup (S) og Mette Frederiksen (S) samt de tidligere udenrigsministre Villy Søvndal (SF) og Holger K. Nielsen (SF).

Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er derimod ikke på forhørslisten.

Kvinde varetægtsfængslet efter vanvidskørsel på motorvej

En 61-årig kvinde er i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg blevet varetægtsfængslet i foreløbig 16 dage, efter at hun fredag aften gik amok og prøvede at påkøre andre bilister på motorvejen.

Hun skal dog ikke som normalt tilbringe tiden i en arrest, men er blevet varetægtsfængslet i såkaldt surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ifølge politiet var det “usandsynligt heldigt”, at ingen blev dræbt eller kom alvorligt til skade, da kvinden kørte mod færdselsretningen og tilsyneladende forsøgte at påkøre andre bilister.

Klokken 21.17 fik Syd- og Sønderjyllands Politi den første henvendelse fra en chokeret bilist på motorvejen ved Esbjerg, som havde observeret spøgelsesbilisten.

Det var bilistens opfattelse, at kvinden forsøgte at påkøre de modkørende. En bilist forsøgte at undvige påkørslen, men mistede et sidespejl. Efterfølgende ramte en bilist, der ville undvige den 61-årige, autoværnet.

Efter knap 20 minutter satte et træ en stopper for vanvidskørslen.

I en rundkørsel for enden af motorvejen påkører en patruljevogn med vilje vanvidsbilisten. Men hun fik bilen i gang igen og kørte med anslået 150 kilometer i timen tværs over en anden rundkørsel og ind i et træ.

Da hun blev anholdt, var hun så uregerlig, at lægerne på sygehuset besluttede at lægge hende i kunstig koma, så de kunne undersøge hende for skader.

Lørdagens grundlovsforhør foregik derfor uden at kvinden selv var til stede.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami